Lokalrådet har til formål, at virke for områdets særlige interesser, som bindeled i mellem offentlige myndigheder og borgerne. Lokalrådet skal forsøge at skabe det bredest mulige samarbejde om løsning af lokale opgaver.
Har man lyst til at deltage i arbejdet med ét eller flere projekter – enten igangværende eller nye, skal man endelig henvende sig til en af bestyrelsesmedlemmerne.
Lokalrådet arbejder for tiden med at afslutte projektet med stisystemet ved Stadil fjord. Der har været lidt problemer med at få alle lodsejere til at indgå en aftale så projektet kan tinglyses og de tilførte midler kan udbetales.
Lykkedes det ikke at få en aftale på plads, vil lokalrådet i stedet forsøge at genåbne den tidligere kirkesti, der gik gennem området.
Lokalrådet er meget engageret i det tværsognlige samarbejde VestRum, hvorigennem vi håber at gå et godt samarbejde op at stå.
Vi kan kun opfordre så mange som muligt at deltage i arrangementet den 12. januar.
I begyndelsen af det nye år skal vi ansøge om midler fra de nyrejste møller i Rindom Kjær. Udvælgelse af projektet til modtagelse af pengene foregår i tæt samarbejde med Sogneforeningen.