Lidt Sognehistorie
Hee sogn har en meget interessant historie, som går tilbage til den sidste istid omkring 10.000 f. Kr., idet man har fundet flintredskaber, som er blevet dateret fra denne tid.
Her er fundet mange pilespidser og økser af flint fra den senere del af stenalderen, og i hele området er bronzealderen rigt repræsenteret ved de mange gravhøje, ligesom der er registreret en del bopladser fra jernalder og vikingetid.
Hee ligger midt i Hardsyssel. Et område, som omkranses af Vesterhavet i vest og Karup Å i øst og går fra Limfjorden i nord til Skjern Å i syd.
Det var blandt andet fra Hardsyssel, vikingerne drog på togter til England, Irland og andre nabolande.
Den danske kongeslægt stammer her fra Hardsyssel, idet Gorm den Gamles far, Hardeknud, har fået sit navn ”Harde” efter syslet og er opfostret hos kong Guthorm i nærheden af det nuværende Holstebro.
I vikingetiden blev voldstedet, Voldbjerg, bygget i en sump lige syd for Hee.
Det udviklede sig til et af Danmarks største godser op til 1700’tallet blandt andet gennem rigsråderne Niels Krag og hans søn Otto Krag.
Også bedsteforældrene til vores navnkundige søhelt Peder Skram, der ledede den danske flåde i svenskekrigen i 1530’erne, ejede Voldbjerg og blev begravet i Hee kirke.
Det var også i Hee, man havde herredstinget.
”Fra hedenold”, som der står på den gamle tingsten, ”til år 1688” kunne man både blive pågrebet, dømt og i værste fald blive hængt på galgebakken på samme dag.
Også undervisningen af almuebørn vidner om et gammelt, men bestemt ikke uoplyst, samfund, idet den i Hee kan føres tilbage til år 1522.
Således har Hee gennem ca. 12.000 år haft en spændende udvikling, hvoraf meget er beskrevet i lokal egnshistorie såsom:
”Hee Sogn”, hvor Kr. Susgaard beskriver hele sognets historie.
”Den lyse den blanke”, årsskrifter fra Hee Lokalhistoriske Arkiv siden år 2000.
”De otte Herrens år”, der fortæller om egnens undervisning gennem næsten 500 år.
”Hjem til Hee”. En levendegørelse af jernbanens historie gennem Hee i 130 år.
”Landsbyoriginalerne; æ’ Rytter”, som fortæller om to af sognets særlinge.
”Heiga-Won, folket langs åen”, en saga om området og beboerne siden 10.000 f. Kr.
Den lange, spændende udvikling har efterladt minder, der måske ikke mere er så tydelige i landskabet, men hvor det, at være på stedet og vide hvad der er sket, er med til at synliggøre dem.