Det ser ud til at vandmøller hører til vores ældste kraftmaskiner, som går helt tilbage til vikingetiden, hvor man første gang hører om en vandmølle i år 1135, medens den første vindmølle omtales år 1259.
I Omgaard – Vikingetidsbebyggelse nær Grønbjerg er der fundet dele af en vikingetidsvandmølle.
Hvornår Voldbjerg Mølle er bygget står hen i middelalderens mørke. Der har altid været stille omkring møllen, men det er nok fordi, den ikke har været selvstændig men altid været underlagt godset Voldbjerg.
Første gang den direkte nævnes er i et gammelt tingbrev fra 9. maj 1487, hvor kong Hans befaler Albert Skeel at granske om den vej, som i Fru Ellens (ejer af Voldbjerg) fraværelse er lagt over Voldbjerg Mølledam, er lovlig eller ej.
Der var sket det, at i vintertiden var færdslen over Hover Å ved Heebro, som var den tids landevej fra Ringkøbing til Holstebro blevet umulig. Måske har stenene i vadet været så isglatte, at det var til livsfare for både mænd og heste.
Derfor havde de vejfarende fundet ud af at køre over Voldbjerg Mølle i stedet, idet der ved dæmningen foran mølledammen var en vej over åen.
Man kan godt forstå, at de protesterede på Voldbjerg og på møllen, da de med den trafik havde fået et værre leben af alle de vejfarende, der nu kom gående, ridende og kørende ind over gårdspladserne begge steder.
Der har været flere vandmøller her i området gennem tiderne. Blandt andet Sandal Mølle øst for Hee, der blev nedlagt omkring år 1680, hvor meget af materialet blev brugt til at forstærke Voldbjerg Mølle.
Grunden til denne forstærkning var, at den gamle vindmølle, der stod på Holmsland, blæste ned i 1640 og ikke blev genopbygget. Derfor måtte holmboerne sejle til Voldbjerg Mølle med deres korn. Det sled meget på møllen, som derfor omkring fyrre år senere måtte foretage forstærkningen.
Voldbjerg Mølle fik sit vand fra Hover, men med forstærkningen kunne det ske, at der ikke var vand nok i åen til at drive møllens to vandhjul.
Derfor besluttede man at ændre på Hover Å.
Åen, som var væsentlig bredere end i dag, løb som nu syd for Kvindhøjene i Bratbjerg, men lige øst for disse gravhøje er en lavning. Her delte Hover Å sig, således at en arm af åen gik nord om Kvindhøjene og derfra fortsatte vestpå, hvor den løb ud i Ulfsø.
Dette åløb blev nu lukket, og derved fik hovedåen så meget vand, at der var nok til at drive hjulene på Voldbjerg Mølle.
Som et kuriosum til nutidig handel skal det med, at i 1722 blev der rejst en ny vindmølle på Holmsland, men derved påførte man ejeren af Voldbjerg Mølle, grev Rantzau en konkurrence, hvilket ikke var lovligt.
Møllen på Holmsland fik dog lov at blive stående mod, at ejeren betalte Rantzau en årlig afgift på 9 rigsdalere (ca. 54.000 kr. i dag) om året.
Voldbjerg Mølle har, sandsynligvis lige siden den blev opført, været sognets centrum. Her var alt det samlet, som samfundet havde brug for for at kunne fungere.
Møllen kunne male 10 – 12 tønder korn i timen.
I forbindelse med mølleriet var der et stuehus, hvori der også var udskænkningssted til de ventende bønder.
På samme side af vejen men på den modsatte side af åen lå bageriet.
I forlængelse af denne bygning opførte ejeren, Niels Grønlund, omkring 1885 et mejeri mod syd, men allerede fire år senere var samme ejer manden bag opførelsen af Trekløver Mejeri i Heager, hvorfor han nedlagde sit eget mejeri og brugte bygningen som aftægtsbolig til sine forældre.
Til møllen hørte et større landbrug, hvortil der var en firelænget gård. Den lå på den modsatte side af vejen lige overfor stuehuset og mølleriet
Et lille stykke syd for gården lå en smedje, hvor man fik hestene skoet, medens kornet blev malet.
Den lille bygning til venstre er bageri (bageri og mejeriet brændte i 1906, og da der ikke var brug for mejeriet mere, blev kun bageriet opført igen). Derefter ses de to mølle hjul og møllehuset, som var bygget sammen med stuehuset. (De 2 skorstene som ses i baggrunden.) Den lange længe var svinestald. Længen med gavlen til var kostald og lade.
Længen nord – syd (som ikke kan ses) langs med stuehuset var hestestald og længen fra kostald til hestestald var kørestald.
Indtil ”nyere tid” hvor bageriet, som i lang tid kun solgte rugbrød, blev taget i brug, var brændevin det eneste, som blev solgt i møllen, ud over de ydelser mølleri og smedje kunne give.
Både æltekarret i bageriet og maskinerne i mejeriet fik trækkraft gennem en aksel fra møllehjulene.
Desuden leverede møllen en meget usikker strøm til dele af Hee by i nogle år fra omkring 1918.
I 1907 døde den daværende møller, Johannes Nielsen, og hans enke, Mette Marie, videreførte driften, indtil hun i 1913 byggede et bageri på Hovervej 11 i Hee, hvorefter bageriet ved møllen blev nedlagt.
Omkring 1925 fik Voldbjerg Mølle elektriske turbiner, som erstattede møllehjulene.
Mølledriften fortsatte indtil 1949, hvor fremskridtet med store moderne møller overtog arbejdet, og en mange hundrede år lang og arbejdsom ære sluttede.